tirsdag 21 maj 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Smuk natfilm af Ørestad - skudt med helt særligt kamera

orestad nat 2•  Stefan Grage er digital designer, foto/video-entusiast og underviser på Københavns Erhvers Akademi (KEA). Han har også en master fra IT-Universitet og bor selv i Byhusene i Arenakvarteret. Siden 2000 har han fulgt udviklingen af byen tæt

"I starten af 00’erne tog jeg min første billedserie i Ørestad. Jeg var meget interesseret i den kommende byudvikling, selvom Ørestad stort set kun bestod af Ferring-bygningen på daværende tidspunkt. Siden da er det blevet til mange foto/video-serier, ikke mindst siden 2015, hvor min familie og jeg flyttede ind i et rækkehus i Byhusene - det gav en ekstra anledning til at lave lidt foto-video dokumentation af Ørestad og byggeprocessen," fortæller han.

orestad nat 6Black Magic
Netop interessen for at skyde optagelser i mørke og om natten fik Stefan Grage til at investere i et 'Blackmagic Pocket Cinema Camera 4k'.
På trods af ordet ‘pocket’ i kameraets navn passer det ikke ligefrem i lommen. Men på bagsiden er der en berøringsfølsom skærm på ca. fem tommer, så det er ret nemt at se, hvad man filmer. Kameraet har dog ingen billedstabilisering, hvilket betyder, at sekvenserne nemt bliver rystede.
Kameraet er kendt for at være godt til at filme i mørket, og selv om Stefan Grage havde bestilt kameraet i sommer, forventede han ikke at modtage det før slutningen af året.
"Blackmagic har ry for at være bagud med produktionen, men pludseligt en dag i oktober måned stod postbudet med det. Det passede fint med efterårsferien og en lidt afslappet periode på jobbet. Så for at teste kameraets evner, gav jeg mig selv et projekt: At filme Ørestad om natten," forklarer han.

orestad nat 7Stemning og bevægelse
I filmen er der både stille passager, hvor man ser de forskellige bygningers lys og lysreklamer og stemningsfulde passager med de oplyste stier og parker. Lidt mere aktion kommer der, når folk passerer forbi efter afslutningen af et arrangement i Royal Arena eller metrotogene skærer sig gennem mørket.
“Det tog omkring syv til otte ture om morgenen eller om aftenen i løbet af oktober og november. Jeg har taget mange billeder i Ørestad, så jeg vidste nogenlunde, hvor det ville være godt at stille sig for at få nogle interessante skud. Der er jo masser af byggeaktivitet og kraner herude, men jeg ville gerne have nogle skud, der får Ørestad til at se ‘færdig’ ud,” siger Stefan Grage.

orestad nat 11Drilsk vejr
Han redigerede filmen i takt med, at han fik indspillet nyt materiale til den.
"Men de sidste par skud var svære at få på plads. Jeg ville gerne slutte af med en total af Ørestad fra udsigtspunktet ude på Amager Fælled. Jeg var derude flere dage i træk, men vejret havde ændret sig. Det var gråt, regnfuldt og kedeligt alle dage. Og den afslappede periode på jobbet var slut. Så der var lidt mindre tid til at få det perfekte skud. Til sidst tog jeg bare det bedste af dem jeg nu havde," smiler Stefan Grage.

stefan grage orestad nat 1Populær video
Videoen har allerede været delt flere gange på Facebook og set af flere hundrede på Youtube og Vimeo.
"Jeg havde egentlig ikke regnet med, at filmen ville blive set af så mange. Der er normalt ikke nogen, der gider at se det, jeg laver. Ikke engang min far og mor. Og det her var bare en lille video, jeg havde lavet for at blive fortrolig med mit nye kamera.”
I første omgang havde Stefan Grage lagt videoen op i det københavnske forum på ‘Skyscrapercity.com’, der er en hjemmeside, hvor interesserede diskuterer byudvikling. Herfra er videoen så blevet delt videre i Facebook-grupper i Ørestad og videoen er i dag Stefan Grages mest sete video.
"Jeg nød virkelig at være ude at lufte kameraet. Jeg elsker at være ude og gå i mine egne tanker. Lige nu er jeg i gang med min næste video: ‘Højhuse i København’, der skal være min nytårsgave til de københavnske brugere af Skyscrapercity.com. Den bliver formentlig færdig i januar,” fortæller han.

Du kan se flere af Stefan Grages arbejder på www.stefangrage.dk og se filmen på Vimeo: www.vimeo.com/303961680

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser