fredag 22 september 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Amagerkansk girlpower i teaterforestillingen ’Pigeværelset’

pigevaerelset 3Børne-Kulturpiloterne og Teater ZeBU viste i denne uge den medrivende forestilling ’Pigeværelset’, der blev fremført af 18 unge piger fra Vestamager

• Skuespillerne Amani Turk (’Underverden’) og Christina Exner ('Krysters Kartel') har skabt teaterforestillingen ’Pigeværelset’ i et samarbejdet med Ruth Lerche, leder af Børne-Kulturpiloterne, og musiker Jeanett Albeck (Sort Samvittighed).
Her er skuespillerne 18 piger fra Vestamager i alderen 13 – 18 år, og på premiereaftenen blev stykket opført kun for kvinder.

pigevaerelset interview”Det er vores historier”
Inden forestillingen talte Ørestad Avis med Clara, Mariam, Isabella og Alfa, der alle medvirker i forestillingen, og de var meget enige om fordelene ved at være med til denne opsætning:
”Det er jo anderledes, fordi vi selv er kommet med ideer undervejs og har været med til at skrive manuskriptet. Det er vores historier, der vises. Vi er alle fire helt nye skuespillere, men det har været sindssygt spændende at være med og også sjovt at lære nogle nye at kende og vi har fået mange nye venner. Det har også været godt, at der kun er piger med, for det giver en helt speciel aura og det er godt at kunne spejle sig i hinanden. Vi forstår hinanden og derfor kan vi også dele nogle hemmeligheder”, fortalte pigerne.

pigevaerelset 2De store følelser
Hemmeligheder kom der også frem i forestillingen, der foregik i et pigeværelse og på godt og ondt viser teenagepigers hverdag i 2017. Teaterstykket, der varer ca. 40 minutter, tog de store følelser og dilemmaer op mellem nutidens piger og deres veninder. Der blev talt om jalousi, opmærksomhed, mobning, sleepovers, bagtalelse, skolen, mødre, søskende, bulimi, make-up, musik, menstruation og alkohol. Indimellem udviklede det sig på scenen til både verbale og fysiske slagsmål for at illustrere de indbyrdes forhold mellem pigerne.

pigevaerelset 1Fortrolighed dukker frem
Der blev også både talt og sunget om drømme og bekymringer, og én af fraserne fra den afsluttende sang lød: ”Det gode ved tårer er, at de tørrer af sig selv”.
Ruth Lerche fra Børne-Kulturpiloterne var glad på både egne og pigernes vegne:
”Det har været et eksperiment at bruge et rum kun for piger. Piger fylder ikke så meget i klasseværelset, på Facebook, på gaden og andre steder, som drenge gør, så hvad nu hvis man skubbede drengene helt ud? Ville der komme noget andet frem? Det gjorde der. Især en større fortrolighed. Det bliver anderledes, end når der er drenge og mænd med, og det var netop det, vi gerne ville undersøge og have frem. Pigerne har virkelig være seje”, siger Ruth Lerche, der i øvrigt glæder sig over, at have fået alle de økonomiske midler til projektet, som de har søgt.

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews