onsdag 23 januar 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Kongelundsfortet fik 15.000 udenfor

kongelundsfortet outdoor 9I løbet af sin korte levetid har det nye outdoorcenter på Kongelundsfortet formået at tiltrække mere end 15.000 besøgende

En skov, et hav og et historisk forsvarsværk. Det er det fundament, som Storkøbenhavns nye outdoorcenter på Kongelundsfortet, er bygget på. Her arbejdes der med ideen om, at man gennem aktiviteter i naturen, kan danne stærke fællesskaber og skabe glæde blandt deltagerne. Det handler om at vise deltagerne, hvilke muligheder naturen byder på, og at den faktisk er inden for rækkevidde, selv hvis man bor i det centrale København. Det har de på Kongelundsfortet haft succes med. Siden starten i foråret 2018 har der været 15.000 deltagere i de mange nye aktiviteter på fortet. Målet for første år var at få 10.000 gæster.

kongelundsfortet outdoor 6Et nyt koncept
Selvom der findes flere naturskoler i Naturpark Amager, hvor Kongelundsfortet er lokaliseret, så er der med etableringen af outdoorcentret, kommet en ny slags institution på det Storkøbenhavnske landkort. Her handler det om, hvordan friluftsliv, idræt og det aktive liv udfoldes i naturen, med alle de faktorer naturen og fællesskabet kan tilbyde deltagerne. Lige fra orienteringsløb, mountainbike, havkajak og vandaktiviteter til rappelling fra radartårnet, stand-up-paddling i voldgraven og parkour og crossfit i fæstningsanlæggets terræn.

”Kongelundsfortet skal være et sted man tager hen og er aktiv i naturen, i fællesskab med andre, og gerne på alle tider af døgnet,” siger Christina Valskov, som er en af de ansvarlige for aktiviteterne på Kongelundsfortet.

kongelundsfortet outdoor 8Christinas kollega på Kongelundsfortet, Frank Lambert, tilføjer:
”Vi har en meget bred tilgang, til hvad outdoor aktiviteter er. Vi afprøver både de stille og de vilde aktiviteter, og vi arbejder faktisk med alle aldersgrupper.” Af aktiviteter de prøver af over vinteren, kan blandt andet nævnes naturtræning for seniorer, vinterbadning og fællesspisning over bål.

Visioner for fremtiden
Bag Kongelundsfortet ligger både passion og visioner, hvilket er en nødvendighed ifølge Frank Lambert:
”Hvis Kongelundsfortet skal være outdoorcentret for alle, så skal vi tænke store tanker og se frem i tiden”.

kongelundsfortet outdoor1Derfor er der også mange drømme på bordet i disse dage. Blandt andet er de stærkt inspirerede af andre outdoorcentre i Norden, som har sat høje standarder for, hvad et outdoorcenter kan være. Det gælder både udvikling af aktiviteter og interaktion med lokalmiljøet, men også tilgængelighed og løbende fornyelse. Derfor har de også fokus på økonomien, således at de kan skabe en udvikling af Kongelundsfortet:
”Lige nu er vi støttet af midler fra Nordea-fonden til de næste to et halvt år. Så vi arbejder med, hvordan vi sikrer, at aktiviteterne bliver forankret. Det er vigtigt, at der er nogen, som fortsat er tilstede til at drive, udvikle og koordinere, når de to et halvt år er gået.”

Læs: Kongelundsfortet bliver center for outdoor

Fakta:
    •    Udviklingen af outdoorcentret på Kongelundsfortet er et treårigt samarbejde mellem DGI Storkøbenhavn og Dragør kommune. Projektet er støttet af Nordea-fonden med 5,2 mio. kroner.
    •    Over vinteren udbydes der følgende aktiviteter: naturtræning for seniorer, vandring, fællesspisning over bål, adventure race, sov med i naturen og vinteraktiviteter for skoleklasser.
    •    Find 'Kongelundsfortet' på Facebook eller check www.kongelundsfortet.dk
    •    Er du eller din forening interesserede i at skabe nye aktiviteter på Kongelundsfortet, så skriv til Frank Lambert på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme