torsdag 15 november 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Kongelunden har 200 års jubilæum

Kongelunden blev skabt som et privat skovrejsningsprojekt, siden blev det til kongeligt fasanopdræt, og nu er skoven et sted for friluftsliv og biodiversitet

I 1818 var der næppe et ærligt træ tilbage på Amager, så brænde, byggetræ og læ var en mangelvare. Geheimråd Jonas Collin, der også var præsident for Det Kgl. Dansk Landhusholdningsselskab, overtalte i 1818 bønderne i Store Magleby til at der skulle plantes over 800.000 træer på snorlige rækker på den sydlige del af Amager. Og dermed var landets største skovrejsningsprojekt en realitet. Mindet om Jonas Collins bevares i stednavne som Collinstien, Collins Høj og Collins Sten, som er navngivet efter ham.

Ført i 1830 fik skoven sit navn. Frederik VI havde støttet projektet med 16.000 rigsdaler, og i 1830 gav han sin tilladelse til Kongelundens navn. I 1845 købte kongen Kongelunden til opdræt af fasaner, som var noget ganske nyt og eksotisk.  

9. september er det præcist 200 år siden det første spadestik blev taget til Kongelunden og derfor inviterer Naturstyrelsen, Dragør Kommune og Tårnby Kommune til festligheder i Kongelunden Søndag 9. september 2018 kl. 11-15, hvor man kan opleve skoven og vingesuset fra historien.   

Program:
11:00     Aktiviteterne starter
    •    Se Kongelunden fra oven med træklatring
    •    Tur i hestevogn på jagt efter kongen og biodiversiteten
    •    Flå en fasan og grill den på bålet
    •    Sav brænde og se et stort træ blive fældet
    •     O-løb i nærområdet
    •    Købe en kop kaffe og en jubilæumskage
11:30    Forlægning af hjort, som grilles og spises
13:00    Hyldesttale til Kongelunden  
14:00    Hundeshow
15:00    Farvel og tak
 
Alle aktiviteter er gratis og alle kan deltage.

Mødested ved bålpladsen på Collinstien  ca. 100 meter vest for P-pladsen på Skovvej central i Kongelunden.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme