tirsdag 21 maj 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Nødvendige penge til Ørestad

jens kristian luetkenDer bliver flere og flere indbyggere i Ørestad, og det kan mærkes i vuggestuerne og børnehaverne.

Derfor har Venstre sammen med et flertal af partierne i Københavns Borgerrepræsentation valgt at afsætte overskydende kommunale midler fra sidste år til at bygge nye daginstitutioner i Ørestad. Helt konkret er der tale om knap 18 mio. kr. ekstra til at bygge 10 daginstitutionsgrupper i Ørestad Syd.

Det er helt afgørende, at beboerne i Ørestad har ordentlige vuggestue- og børnehavetilbud, og de skal selvfølgelig være til rådighed i takt med, at der flytter flere forældre til bydelen. Vi har tidligere set, at visse partier i Borgerrepræsentationen har ønsket børnene sendt til daginstitutionstilbud andre steder i byen – med en meget lang og tidskrævende pendling til følge. Det finder vi i Venstre helt uacceptabelt.

Vi skal have daginstitutioner placeret lokalt i nærområdet. Derfor er jeg og resten af Venstres gruppe tilfredse med, at manglen på vuggestue- og børnehavepladser nu bliver håndteret. Det må dog ikke blive en sovepude, så jeg vil fortsat holde øje med udviklingen for at sikre, at behovet for daginstitutioner i Ørestad reelt bliver efterkommet. Det er det mindste vi kan gøre, når vi nu har bygget en hel ny bydel, netop med fokus på at få flere børnefamilier til området.

 

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme